Villa KBV23
Bygherre ønskede en villa, der kunne matche områdets smukke patriciervillaer og samtidig bevare den rummelige funktionalitet for hele familien. Med respekt for de oprindelige rammer har vi omdannet boligen til en elegant, hvidpudset villa med småsprossede vinduer, der harmonerer med de omkringliggende huse.
Store vinduespartier åbner udsigten mod fjorden og integrerer udemiljøet som en naturlig del af boligen. Indvendigt er huset inddelt i funktionelle zoner, med en luksuriøs forældreafdeling og et særligt børneområde, der giver børnene deres eget sted at trække sig tilbage.
Resultatet er en gennemført villa, hvor elegance og funktionalitet mødes i en ramme, der opfylder bygherres drøm om et hjem, der kombinerer eksklusivitet og moderne familieliv.