top of page

​Vi søger en...

Projekterende bygningskonstruktør – med base i Aalborg

Hos Møller Arkitektur arbejder vi med hjerte og faglighed. Vi skaber arkitektur med karakter og historie – med afsæt i vores kunders hjem og drømme. Derfor leder vi nu efter en bygningskonstruktør, der ikke blot mestrer Revit og byggeriets lovgivning, men som også har blik for det klassiske, det gennemarbejdede og det æstetiske.

Vi søger en projekterende bygningskonstruktør, som har lyst til at tage ansvar og sætte sit aftryk på både opgaver og tegnestuen. En, der vil være med til at styrke vores faglighed og følge projekterne gennem myndighed og hovedprojekt, og er fagligt stærk netop dér.

Kontor 9.jpg

Hvem er vi?

Møller Arkitektur er en specialiseret tegnestue i Aalborg, der arbejder med private boliger i klassisk arkitektonisk stil. Vi er kendt for vores helhedsorienterede tilgang til renoveringer, ombygninger og nybyggeri – hvor vi både varetager design, myndighedsprojekt, hovedprojekt. Vores kunder er engagerede og kvalitetsbevidste, og vi har skabt en niche, hvor vores løsninger forener tradition og nutid.

Vi er en lille, dedikeret gruppe, hvor vi hver især har stor indflydelse på både projekter og arbejdskultur. Det er vigtigt for os, at arbejdet er meningsfuldt og i balance – og at vi leverer ydelser, vi kan være stolte af.

Om jobbet

Du vil som projekterende bygningskonstruktør få en central rolle i tegnestuens projekter. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Projektering i Revit – myndigheds- og hovedprojekt

  • Kontakt til kommuner, bygherre og håndværkere

  • Overblik og strukturering af egne projekter – fra start til slut

Vi søger en profil, som både har selvstændighed og samarbejdsevner. Du bliver naturligt en del af hele projektets livscyklus – og vi forventer, at du trives med at tage ansvar og arbejde selvkørende, så snart du er godt inde i opgaverne.

Vi forestiller os, at du:

  • Er erfaren bruger af Revit

  • Har en analytisk og struktureret tilgang til projekter

  • Har eventuelt håndværksmæssig baggrund – ikke et krav, men en fordel

  • Er ambitiøs og ønsker at udvikle dig fagligt

  • Har mod på at tage ansvar for egne sager

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stor fleksibilitet

  • Varierede og meningsfulde opgaver – med æstetik og funktion i centrum

  • En arbejdsdag med både ansvar og frihed

  • En flad struktur med kort vej fra idé til beslutning

  • Løn efter kvalifikationer

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til: Henrik@moellerarkitektur.dk

Skriv gerne “Ansøgning” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Nysted på tlf. 30 48 41 50

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gugvej 148, 9200 Aalborg 

CVR 39516470

Kontakt os

Tak for din henvendelse!

bottom of page