
Villa HEL1



Kategori:
Klassisk
Område:
Jylland
I Østjylland ligger denne bevaringsværdige villa, oprindeligt opført som bolig til direktøren for et lokalt teglværk. Huset bærer på en rig historie, som vi har haft stor respekt for i vores arbejde med at opfylde bygherres behov for mere plads og bedre funktionalitet.
Tilbygningen rummer en ny, rummelig stue, hvor et stort vinduesparti åbner op for den fantastiske udsigt til vandet. En ny garage med integreret entré sikrer en mere logisk og funktionel adgang til huset – en markant forbedring fra den tidligere adgang, der krævede en omvej rundt om bygningen.
Projektet er udført med stor omtanke for husets arkitektoniske arv. Vi har arbejdet med proportioner, materialer og detaljer, der respekterer den eksisterende bygning, samtidig med at tilbygningen er holdt diskret med et fladt tag, så den underordner sig hovedhuset. Derudover er terrænet tilpasset, og en ny terrasse giver familien mulighed for at nyde udelivet i de varme måneder.









































