top of page

Villa LKV35

Kategori:

Moderne

Område:

Nordjylland

LKV35 er en velbevaret 60’er-villa med en klar identitet og en rolig, velproportioneret karakter. Transformationen tager afsæt i det eksisterende og har haft som mål at forfine frem for at forandre – at styrke husets arkitektoniske kvaliteter med få, præcise greb.

Udvendigt er udhænget inddækket med lodret fals, som samler facade og tag i et mere helstøbt udtryk. Nye vinduer og døre er udført med respekt for de oprindelige proportioner, så rytmen i facaden bevares. Massive egetræsdøre tilfører varme og tyngde, og uderummene er strammet op, så overgangen mellem hus og have fremstår klarere.

Indvendigt er planens grundstruktur bevaret, men prioriteret på ny. Soveværelset er flyttet til en mere rolig del af huset, mens køkken og alrum er placeret mod haven og lyset. En væg er fjernet, en anden justeret – og rummene bindes nu sammen i et mere naturligt flow.

Parketgulvet løber gennem huset og samler helheden. Den oprindelige pejs er bevaret og indrammet af snedkerbyggede reoler i egetræ, og køkkenet er fortolket med referencer til 60’ernes formsprog.

Huset fremstår i dag mere afstemt – stadig sig selv, blot præciseret.

bottom of page