top of page

Villa VIV14

Kategori:

Klassisk

Område:

Jylland

En klassisk murermestervilla fra 1951 danner rammen om en transformation, hvor ambitionen har været at bevare husets identitet og samtidig give det en ny sammenhæng – både ude og inde.

Mod vejen står villaen fortsat med sin enkle silhuet, stejle tagform og velkendte proportioner. De lyse pudsede facader, sprossede vinduer og de nænsomt bearbejdede detaljer forfiner det oprindelige udtryk uden at ændre dets karakter.

Mod haven ændrer huset gradvist oplevelse. En lav tilbygning med store sprossede glaspartier åbner opholdsrummene mod terrassen og lyset, mens tagterrassen ovenpå tilfører huset en ny udsigt og en naturlig forbindelse til omgivelserne. Det nye føjer sig til det eksisterende med samme ro og balance som resten af huset.

Indvendigt er planløsningen gentænkt omkring et åbent og sammenhængende hjerte. Køkken, spiseplads og opholdsrum forbindes gennem små niveauspring, lange kig og en varm materialepalet af egetræ, natursten og klassiske profiler. Specialtegnede snedkerløsninger, vinduesnicher og en fritstående pejs tilfører funktion og karakter, mens dagslyset bevæger sig frit gennem rummene og binder huset sammen.

Resultatet er en villa, hvor det klassiske formsprog fortsat er tydeligt – men nu understøtter et moderne familieliv med større lys, bedre sammenhæng og en naturlig forbindelse mellem hus og have.

Anker Engelunds Vej 10, st. th. 9200 Aalborg SV

CVR 39516470

Kontakt os

Tak for din henvendelse!

bottom of page